Har du lyst til at synge gospel? Kom til Åbent Hus hos Farum Gospel Choir i august og prøv!
I Farum Gospel Choir glæder vi os til at tage hul på efterårssæsonen. Har du lyst til at være med, og mærke om gospel og korsang er noget for dig, så kom til Åbent Hus og syng med os mandag den 21. og 28. august. Begge dage kl. 19.00 i Stavnsholtkirken.
Søges: Sopraner og (mandlige) tenorer.
Vi er et trestemmigt kor – sopran, alt og tenor. Vil du være medlem af koret skal du kunne synge rent og have en god portion rytmesans, da vi arbejder med både sang og koreografi. I denne sæson søger vi især flere sopraner og mandlige tenorer, da vi allerede er så heldige at have rigtig mange gode alter.
Stavnsholtkirken ligger i Farum på Stavnsholtvej 25. Bus 334 går lige til døren.
Vi glæder os til at se dig!