Farum Gospel Choir

Glæde - energi - sammenhold - seriøsitet

Leder du efter et alsidigt kor med plads til både den trænede ambitiøse solist og den let øvede, er du landet rette sted. 

Farum  Gospel Choir er kendt for vores gode balance mellem seriøsitet, ambitioner og fantastisk stemning. Vi sikrer kvaliteten ved at gennemføre en prøve for alle nye, som godkendes af vores dygtige korleder Christina Boelskifte. 

Udover vores koncerter i eget hus har vi fornøjelsen af løbende optrædener, hvor vi bookes til bryllupper, firma-arrangementer, TV-shows, offentlige events mv. Alle medlemmer inviteres til disse events (med få undtagelser), og du får dermed udlevet din lyst til at optræde samt selvfølgelig god sangtræning.

Kender du ikke gospel, skylder du dig selv denne sanseligt stærke oplevelse. Gospel rører med sin indlevende og medrivende musik, toner og tekster, og vi garanterer, at du bliver løftet og går glad hjem. 

Vi har som noget nyt udviklet et adfærdskodeks bl.a. for at nye medlemmer kan få en fornemmelse af vores værdisæt og ønsket adfærd. Vi dyrker den gode energi i et kærligt rum med plads til sjov til grin – selvfølgelig uden at forstyrre vores korleder i undervisningen.

Apropos korleder, så sørger Christina Boelskifte altid for et alsidigt repertoire med både klassiske gospelsange krydret med mange andre sange i forskellige sværhedsgrader.

Vi holder til i Stavnsholtkirken i Farum – øver hver mandag aften – og afholder diverse sociale arrangementer udover de faste korøve-aftener.

Vil du vide mere om os?

Er du blevet fristet eller har brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail: mail@farumgospel.dk

Vi glæder os til at se dig. 

Sidste nyt

Workshop med Hans Christian Jochimsen og Linda Andrews 16. marts 2024 Farum Gospel Choir inviterer til en forrygende forårsworkshop lørdag den 16. marts med 2 af de bedste undervisere inden for gospelmusikken i Danmark og Europa! Mød 2 stjerneundervisere Hans Christian Joachimsen er ubetinget én af de absolut mest fantastiske og …

Åbent Hus i Januar 2024

Åbent hus for nye sangere (især mænd) – prøv at synge gospel med os i januar! Vi skyder korsæsonen 2024 i gang med to gange åbent hus! Da vores mandlige tenorer godt kunne godt tænke sig at udvide gruppen, opfordrer vi især mandlige sangere til at melde sig til åbent …

Sangworkshop: Fra hovedet ned i hjertet! Lørdag d. 4. november fra 10-16 har du mulighed for at komme på en livsbekræftende sangworkshop i Ellegården i Farum.    Hvem underviser? Undervisere på workshoppen er Claus Christensen og Linda Andrews.  Med en alsidig musikkarriere der rummer alt fra Jesus Christ Superstar på det …